German Open 2015

Hjemme efter en fantastisk og virkelig oplevelsesrige danseuge i Stuttgart.

Verdens største konkurrence, German Open Championship, er noget som man bare skal opleve.

Tirsdag den 11. aug. har vi danset Junior 2 / 10-dans. Der var fremmødt 82 par fra hele verden.

Vi har sådan set danset fra kl. 10.00 til tæt på nærmest midnat. Resultatet blev en sindsygt 7. plads, og lige under finale stregen 😉

Onsdag den 12. aug., efter få timers søvn var vi igen klar, fra tidlig morgen til Junior 2 Latin. Her var der 142 par fremmødt, også fra hele verden.

Sikke en stemning og sådan en opbakning fra de søde forældre, trænere og familien. Tusind tak ♣

Resultatet blev til en super 8. plads, kun 1 kryds fra 7 pladsen og blot 3 krydser fra finalen. Endelig lykkedes det os at vinde over de mange par, som vi kæmpede imod igennem året.

Fredag den 14. aug. dansede vi standard med de fremmødte 108 par. Resultatet blev en delt 31 -33 plads

Tusind tak til alle jer, som på den ene eller den anden måde har støttet os.

Den største tak til vores kære sponsorer, som altid sørger for os til de mindste detaljer. Uden jer ville vi ikke shine eller deltage på alle de turneringer, som vi gerne vil afsted til.

Vi er dybt taknemmelige, det skal i vide ♥